lørdag den 24. marts 2012

En slasket strikker...

...det er mig. Det har jeg godt nok aldrig vidst før, men efter at have stiftet bekendtskab med Hanne Falkenberg er det gået op for mig. Det er så også første gang at strikkefastheden har haft så stor betydning, også i højden. Gudskelov at jeg tog mig sammen og lavede en strikkeprøve. Det der resultatet er at jeg er nødt til at strikke denne på pind 2,5. Jeg måtte lige konsultere med en sød pige, Lotte, i Oslo, som er stor  Falkenbergfan. Jeg var nemlig ikke meget for at skulle ned på 2,5. Hun rådede mig til at gå ned i pind og det var godt for det er stadig for stort. Det glade modtager, min mor, er midt imellem M og L i størrelse. Jeg strikker derfor en M og det kommer til at passe perfekt, ser det ud til.

Jeg har altid troet at det ville være møgkedeligt at strikke Falkenberg fordi det kun er ret. Det er dog ikke nær så slemt, som jeg havde troet. Der er mange, fint gennemtænkte, detaljer og en tilpas afveksling mellem tv-strik og noget der kræver lidt opmærksomhed.
Min mor fik denne i julegave, eller rettere en Falkenberg efter eget valg. Hun valgte heldigvis denne, som jeg godt kan lide. Hun havde først kik på en Donna i sort, turkis (eller noget) og vistnok noget gult også. Den var jeg godt nok ikke særlig syg med. Alt for stærke farver op ad sort er ikke mit hofnummer.


Ellers har jeg et lille perleprojekt kørende, som jeg er gået noget i stå med.

Disse perler er alt for tunge til garnet. Garnet er Tynd Uld fra Geilsk. Jeg har før strikket det meste af en Livstykketrøje i det, men opgav den. Den blev simpelthen for kedelig i denne farve. Det skal dog nok blive godt, når jeg får fundet de rigtige perler. Modellen hedder Sweater med Perler af Kari Hestnes og er fra bogen "Strik -en reise til indre ro".

Det sidste der er på pindene lige nu er et par sokker. Garnet hedder Nordlys fra Viking Garn. Det er ikke tvundet, så det kan godt være at de snor sig som ind i den, når de bliver vasket. Det er der ikke noget at gøre ved. De kan som regel klappes i facon. Jeg kunne ikke rigtig stå for farverne.

Som altid,når jeg strikker sokker med lange farveskift, strikker jeg hælen fra den anden ende af nøglet. Det giver et grimt farveskift på oversiden af sokken når man er færdig med hælen ellers.

Ellers kan jeg godt mærke at det går mod lysere tider og jeg får lyst til at stikke mindre projekter. Der skal strikkes lidt huer og halstørklæder til ungerne til næste vinter. Der ligger også et par Selbuhandsker og venter. To-farvede fingre i tyk uld, er dæleme træls,men en finger hver fjortende dag, kan jeg vel svinge mig op til...


5 kommentarer:

  1. Hov, du har da nok at lave for tiden. Glæder mig til at se den Falkenberg når den er færdig. Det er så utrolig flot med perler i strik - det skal jeg prøve en dag. Smart at lave hælen på den måde du gør!! Godt gået Dorte!!

    SvarSlet
  2. Tak skal du have, Lone. Jeg har lige købt nye perler her i formiddag, så det kan være at det snart kommer videre, det ærme.

    SvarSlet
  3. Du laver samme hæl som min mormor lavede :) mens jeg strikker en anden hæl når jeg strikker strømper ;)
    Rigtig flot med de perler så det er ærgerligt med garnet, men perler har det med at blive tunge i/på det man laver, så det er tit man må ændre design :( men så er man i hvert fald den erfaring rigere til en anden gang :) for det er bare så flot med nogle perler her og der i håndarbejde :)

    SvarSlet
  4. Denne hæl bruger jeg kun til toe-up. Jeg er egentlig ikke helt tilfreds med den. Den hæl jeg bruger, når det går den anden vej, sidder bedre. Jeg har fundet nye perler nu, så der kommer snart nyt om den:-)

    SvarSlet
  5. Den med perlerne har jeg også lavet - den er meget smuk. Din tegner også rigtig fin - men sikke et arbejde med de perler :-) Måske er du blevet færdig nu ?

    SvarSlet