Man får noget for pengene...

...når man strikker sit garn 4 gange. Det er min perlesweater der driller. Jeg fik endelig gang i det sidste ærme, efter at det havde hvilet en stund. Hmm, tænkte jeg, hvilken pind var det nu jeg havde strikket på? 3 eller 3,5? Jeg konsulterede min projektside. 3,5, stod der. Jeg synes godt nok at det blev lidt løsere omkring perlerne, men fortsatte ufortrødent. Jeg blev også kun lige færdig med at tage ud inden ærmegabet. Sådan var det første ærme ikke. Men der skulle en hamster til, for at jeg fandt fejlen, og her vil jeg gerne komme med en advarsel til alle strikkende forældre, der overvejer at give efter for ungernes krav om en hamster: LAD IKKE STRIKKETØJET LIGGE PÅ GULVET, NÅR KRÆET GÅR TUR I SIN BOLD.

Min dattes hamster, Jakob, trillede sin bold hen til mit ærme, det første, altså, og lavede redemateriale ud af det. Det var dog kun ærmekuplen og jeg har garn nok. Så om igen og det var her jeg så det. At det var pind 3 jeg havde brugt. Så nu laver jeg det ærme om igen. Det er godt, at jeg har en dejlig TV-serie på DVD, der kan tåle at blive at flere gange.

Min mors Mermaid er også færdig. Den har været en fornøjelse at strikke. Der er så mange fint gennemtænkte detaljer.

Strikkefastheden blev dog ved med at drille. Jeg måtte skrive til Lotte i Oslo igen. Æmet blev ikke stort nok til ærmegabet. Til sidst løste jeg problemet med nogen venderækker, øverst i ærmekuplen.

Der er venderækker inden for de markører, der er nærmest den mørkegrå stribe. Jeg er godt tilfreds og det er min mor også.Og det allerbedste: Den passer!!
Ginen købte jeg i min lokale Netto til den svimlende sum af 249.- Men som altid kan et barn lige sætte tingene lidt i perspektiv: "Har du brugt 249.- på at købe noget, du kun skal bruge til fotografier?" spurgte min Carl på 13. Ja, det havde jeg, men jeg er glad. Den står stille, når jeg tager billeder og tingene tage sig godt ud på en lidt smallere figur, end min.

Og se så lige hvad for en god veninde jeg har. Susan, som også har været min kollega engang, havde lavet dette til min fødselsdag:

Ellers er det kun blevet til et par sokker eller strømper er det måske:

De er lavet af noget tysk Opal som jeg fik i en jule-bytte-garn leg for et par år siden. Hælen er en timeglas hæl igen, Den er jeg blevet træt at, så det næste par får en anden hæl, men mere om det næste gang.
Nu jeg er ved tysk, så er jeg faktisk lige kommet hjem fra en pinse i Berlin. Min mor og søster havde inviteret. Der har jeg aldrig været før. Garnbikse fandt jeg ikke mange af, men det var mest fordi det er sin sag slæbe en mor, en søster og fire unger, hen til et sted for at se på garn, der ikke interesserer dem. Men sight-seeing blev det til. Bernauerstrasse med det mur de har ladet stå, Stasi museet og meget andet. Det der imponerede mest var Rigsdagen. Min søster havde booket en guided tur. Det kan anbefales. Det er utrolig fint restaureret. Blandt andet var der flere steder, hvor man har afdækket russisk graffiti, fra indtagelsen af Berlin i 45. Soldaterne skrev alt muligt på murene, da de havde indtaget Rigsdagen. Graffitien er konserveret og guiden havde flere historier om hvad der stod. Hendes yndlings, var et hjerte med en indskrift, der lød lidt i retning af: "Anatoli elsker Galina, bedste ønsker for fremtiden". Med til historien hørte, at Galina havde besøgt stedet for 6-7 år siden og at parret stadig var sammen og nu var langt oppe i 90erne. Ganske rørende, synes jeg og et eksempel på hvordan de, i hele Berlin, er godt til at vise historien. Og her mener jeg hele historien, ikke noget rosenrødt her. Samlet set, er det netop dette, der har efterladt det største indtryk af byen, hos mig. Mine drenge var mest imponerede af deres kebaps...