lørdag den 9. oktober 2010

Strik til mig

Det har været stille længe, men der er blevet strikket en del. Det er jo dejlig efterår og man kan for alvor holde ud at der ligger en stor ulden klump i skødet. Som strikker er man, eller i hvert i fald jeg, konstant omgivet af folk der jamrer over at sommeren er forbi. Jeg er ikke den man kan hente den store sympati fra. Der skal mere end vejr og årstid til at påvirke mit humør.

Det bliver ikke til billeder denne gang da kameraet ikke er hjemme.
Fuglejakken er godt i vej. Det første ærme er snart færdigt og den skal jo først bruges til februar, så den har fået følgeskab. Det er jo min plan at strikke en Livstykketrøje til min søster, til når hun fylder fyrre mellem jul og nytår. Den er blevet bestilt og er ankommet i denne uge. Men men, den må lige blive liggende et par dage endnu. Det blev lidt for meget kun med strik til andre. Jeg måtte have noget til mig selv. Min lokale garnpusher havde pladegarn på bud. Knittingiceland.com har et gratis download, jeg har hentet. Freyja hedder den. En cardigan. Det hurtigste jeg har lavet i lang tid. Begyndte for fjorten dage siden og bliver færdig om et par dage.
En sød enkel model og så har jeg endda fået købt garn nok til en til. Ikke helt med vilje.
Nå, bingobanko, slikskålen og strikketøjet venter!!

1 kommentar:

  1. Glæder mit til at se din fuglejakke færdig. Og ja, det er dejligt når vinden uler og strikketøjet varmer. Held og lykke med fuglene!!!!

    SvarSlet