fredag den 3. september 2010

En dejlig Uge

Jeg har haft en dejlig uge. Det startede allerede sidste weekend. Jeg traf et meget bevidst valg, om at det var på tide at komme videre med fuglejakken. Den havde faktisk ligget i sin æske i en hel uge. Der gik utrolig meget hverdag i den, efter at skolen er startet igen. Jeg var sådan set færdig med bullen, men der var ikke strikket sammen i skuldrene, nakken var ikke lavet og den frygtede klipning var jeg jo heller ikke kommet igang med. Det er jeg så nu. Nakken er en om´er. Den er jeg ikke tilfreds med. Dels er det lige at beregne hvor langt der skal strikkes, dels at lave striberne ensartede. Sluttelig skal nakken strikkes sammen, så der kommer en streg ned midt i. Det
indebærer en teknik jeg ikke helt har styr på, men
jeg kender heldigvis en der har.
Selve syningen gik jo som og fedt og olie. Jeg valgte en elastisk ligeud søm på symaskinen. Det at klippe i sit strik er jo slet ikke så slemt, hvilket utallige har fundet ud af før mig. Resultatet ses her og jeg er ganske godt tilfreds. Belægningskanter og deslige vil jeg tage lidt hen ad vejen, når humøret er til det. Det må køre parallelt med ærmerne. Det er jo noget hurtigere når mønstret kun gentages to gange.
Så langt så godt. Efter sådan en produktiv weekend drog jeg på min yndlingstur med min bedste veninde. Oslobåden. Det er så hyggeligt. En dejlig tur at tage med sin kæreste/ægtefælle, men her var det sammen med min næreste veninde, der har planer om at bosætte sig i USA med sin amerikanske kæreste.
Vi forlod København i dejligt vejr søndag eftermiddag og havde en blikstille sejlads. Det er jo virkelig underholdende at iagtage folk (læs: fulde nordmænd og oppustede securityvagter).
Blandt andet havde vi fornøjelsen af en flok ældre nordmænd der moppede nogle unge drenge, indtil førnævnte vagt kom og sendte drengene ind, uden at ville tage sig at de blev drillet. De prøvede ellers at sladre, men talte for døve øren.
Næste morgen stod vi ind i fjorden i det smukkeste
vejr.
Vi havde planlagt et stramt program. Der skulle gås. Vi startede med at spadsere over for at se på den nye opera. Den havde min veninde ikke set før, og jeg synes at den er ret imponerende, når man går på den. Det er genialt at lave sådan et tag, der kan bruges til alt muligt. Opera er jo ikke alles yndling, men på denne måde kan bygningen jo bruges af mange flere.
Derefter hen til stationen for at tage trikken op til den nye Holmenkollen skihop. Der var sat bus ind på noget af vejen, hvad der gav os lejlighed til at stoppe på Majorstuen. Der var der sørme en garnforretning. Den måtte vi lige ind i, selv om min veninde ikke deler min interesse for strik. Den var ikke væsensforskellig fra en dansk en af slagsen, men jeg faldt over noget Drops Alpaca i en limegrøn farve. Den må jeg lige se om min lokale har.
Holmenkollen var lige så flot som man skulle tro, men vi kunne desværre ikke komme op i den, fordi elevatoren var i udu. Skidt Pyt. Der er en fantastisk udsigt deroppe fra, uden at man kommer op i tårnet.
Tilbage i midtbyen begyndte tiden at rinde ud. Man har kun 7 timer i byen. Den brugte vi på at spadsere igennem Akershus Fæstning, og så skal jeg love for at min venindes fødder begyndte at lide. Med en time til afgang, drog vi ned til vores båd. Vi havde ikke spist hele dagen, men vi havde bestemt at vi ville have vores aftensmad tidligt. Det er fordel på hjemturen, for båden står ud af fjorden kl. ca.20.30 og der kan det godt gynge en del. Så er det godt at man ikke sidder og spiser.
Man er hjemme igen næste morgen kl.9.30 efter at have sovet godt (måske) og fået en god morgenmad. Så var det jo bare at at gå hjem og gå igang med al den rengøring, jeg havde udeladt i weekenden.
Men, men, en arbejdsuge på kun tre dage er jo heller ikke at kimse ad, og nu er det jo weekend igen!

3 kommentarer:

  1. Fedt du er i gang med jakken igen. Jeg ved ikke hvor mange projekter af en vis størrelse som ofte bare ender i min skuffe :)
    Vh.
    selvstrik.dk aka dentommekop :)

    SvarSlet
  2. Oj oj. Den jakke har jeg set på designerens hjemmeside. Den er så utrolig flot - og den skal ligge i kø sammen med 1000 andre strikketøj jeg har lyst til at begynde med... Hyggeligt at du har været i Norge. Oslo er en dejlig by!!! Ha en flot weekend med alle dine fugle!!! Hilsen fra Norge

    SvarSlet
  3. Tak for kommentarer begge to. Det varmer. Jeg er langt med det første ærme nuog jeg strikker på den hver dag. Den har dog fået følgeskab af et tv-strik. en cardigan fra Island i pladegarn. Også fordi jeg virkelig trængte til at lave noget til mig.
    Også god weekend til jer.
    Dorte

    SvarSlet