Min nye tidsrøver!

Jeg følger et par video podcasts. Det har jeg muligvis nævnt ved en tidligere lejlighed. Ulden Farmor og Linses podcast. Disse to damer spinder en hel del. Efter at have set på det et stykke tid, fik jeg lyst selv. Jeg har godt nok længe sagt at hvis, og når, jeg havde mere tid, ville jeg begynde at sy noget mere igen. Det var noget jeg gjorde meget for tyve år siden, men som har været for besværligt at finde frem til, mens ungerne har været små.

En ny rok koster i om egnen af 2-3000 kr. Det var lidt meget at investere, i noget jeg ikke vidste om jeg kunne lide, så jeg begyndte med at lede i Den Blå Avis. Det gav ikke rigtigt noget, men så var der sørme en der solgte en rok på Ravelry, og hun boede i Allerød. Det blev bedre endnu, for hun havde sat prisen ned til 250 kr. Jeg lånte min mors bil og drog til Allerød og kom hjem med denne:

En god strikkeveninde, Maloni, var så god at forære mig 100 g grå merino til at begynde med. Jeg checkede et par videoer på YouTube og gik i gang. Det tager lidt tid at få i fingrene, men efter et stykke tid, blev det mere jævnt.

Dette er den aller første tot.

Her er så de første 100 gram, spundet og tvundet. Hmm, tænkte jeg. Skulle man mon oprette en ny gruppe på Ravelry: "Danske Rebslagere".   Jeg er nok ikke den første nybegynder, der sidder med den tanke.
Jeg bestilte 300 g BFL fra Ægbækgård.
Allerede næste portion blev tyndere og lidt mere jævn.

Det er ret sjovt, og resultaterne bliver bedre, hver gang jeg sætter mig til rokken. Det er også ret dragende. Bare lige en tot mere. Og så er jeg ikke engang gået i gang med farverne endnu.

Sådan en rok er ret interessant for børn, tilsyneladende. I hvert i fald, skal de alle tre lige hen og pille lidt, hele tiden. Min store dreng nærmer sig 18, og er som, vel de fleste i hans alder, interesseret i biler og det kørekort, der venter.
Han fandt ud af at hvis han trådte rokken på en bestemt måde, lød den som en bil der ikke var kommet ordentligt i gear. Det kan sådan en, så ikke tåle.

Det var så et af de tidspunkter, hvor jeg satte pris på at jeg havde navigeret så forsigtigt gennem min skilsmisse, at jeg ikke havde gjort mig uvenner, med min håndværker eksmand. Han gad godt komme og lime den for mig. Det kunne jeg selvfølgelig nok godt have ordnet selv, men jeg vidste at han havde det rigtige lim. Herefter en rokken forbudt at pille ved og køre bil med.

Det skal også tvindes, garnet, hvis det skal bruges til noget. Jeg er ikke begyndt at samle alt det rigtige udstyr, endnu. Jeg har derfor lavet min egen Lazy Kate (tror jeg, den hedder).

Det fungerer fint.

Ægbækgård havde sendt en tot (14 g) med af noget andet uld. Jeg ved ikke hvad det var, bare at det var anderledes end det hvide.

Der var lige til noget med lidt kontrast.

Det hvide bundt er det andet, jeg spandt af de 300 g, jeg købte. Det første er noget tykkere.
Jeg var, for lang tid siden, kommet til at oprette to projekter (på Ravelry) af  pulsvanterne Fru Terje Vigen af Ann Myhre. Det har stået og været tomt, for jeg vidste ikke hvordan man slettede det igen. Det slog mig pludselig, at det var nu der skulle fyldes noget i.
Så her mit første projekt, der er lavet helt fra bunden.

 Jeg venter stadig på, at den der har Frederiksberg Biblioteks spindebog, afleverer, så jeg kan komme igang med at læse. Der er så meget at lære og det er så sjovt, så jeg kan kun anbefale det. Prøv det!!