søndag den 29. maj 2011

Dagen derpå..

Sidder her en dejlig søndag morgen og tænker, at det er længe siden jeg har skrevet noget her. Det er der en grund til. Min store søn er blevet konfirmeret. Det har taget temmelig meget tid, men var det hele værd. Dagen forløb perfekt og drengen var rigtig glad. Jeg holdt sågar en tale. Som jeg fik ros for. Min gamle veninde sagde, at hun aldrig ville have troet, at jeg kunne holde sådan en flot tale. Stolt var jeg. Det var hele var dog nok ikke blevet til noget, uden al den hjælp mine gode forældre har ydet i sammenhængen. Jeg håber at jeg vil være i stand til at være en lige så stor hjælp for mine unger engang.

 Strikket har jeg dog. Det her er mit nye to farvede projekt. Min meget norske trøje kalder jeg den. Designet af Solveig Hisdal. Jeg måtte starte med en ommer. Det tofarvede er ikke så fleksibelt som kanten under, og den vil derfor komme til at stritte ud hvis der er lige mange masker. Jeg slog færre op end angivet og tog ud på sidste pind inden mønster. Indtil videre er jeg godt tilfreds.
 Linnea her er gået hutigt. En dejlig kombination af tv-strik og lidt at koncentrere sig om. der er nogle rækker med vendestrik i ryggen, som voldte mig en smule besvær. Jeg valgte ikke at lave den sidste omgang, for di jeg syntes det kon til at se skævt ud. Jeg håber ikke at det betyder at den bliver for lang foran. Jeg kom også til at strikke den al for lang. Der måtte lige fore "snoninger" af igen. Garnet er rigtig dejligt, fordi det er nemt at strikke jævnt. Jeg har købt ind til en topstykke i Geilsk bomuld/uld, men er lidt i tvivl efter at jeg strikkede den lille topstykke. Garnet er meget glat og det er ikke blevet så pænt i a-stykket. Hmm... desiscions desicions
Bette design har jo holdt ophørsudsalg. Jeg har, ligesom mange andre medlemmer af Copenhagen Knitters, fået købt en del mere end jeg havde regnet med. Noget Kauni kom med og sådan et nøgle passer lige til sådan en Nessie af Julia Zahle, her. Det er et fantastisk tv-strik og blev færdig på en uges tid.
Jeg var meget i tvivl om farverne. Det var godt nok halvfjerdser-agtigt. Men resultatet er blevet ok. Det er fint til sort. Det skal dog lige vaskes en tur. Der er en del spindeolie i.
En god søndag til alle....

5 kommentarer:

  1. Sikke meget fint strik, der hopper af dine pinde - flotte projekter og så med en konfirmation oven i....du er godt nok flittig!
    Kh Karen

    SvarSlet
  2. Tak skal du have, Karen. Jeg griber strikketøjet hver gang jeg sætter mig ned. Jeg tror det er derfor det bliver så meget.
    Jeg havde også rigtig god hjælp til konfirmationen.
    kh. Dorte

    SvarSlet
  3. Tillykke med konfirmationen og din flotte tale!! Selvfølgelig klarede du det!!!!!

    Din flotte norske bliver utrolig fin. Glæder mig til at se den!! Og dit Nessie synes jeg blev rigtig flot med de farver!

    Ha en fin fin uge Dorte!!!

    SvarSlet
  4. Tak Lone. Det med talen var altså ikke en selvfølge. Sådan en har jeg aldrig holdt før.
    Fin uge til dig også:-)

    SvarSlet
  5. Kære fru Larsen :-)
    Jeg har givet en blog award videre til dig.. Jeg skriver det til dig her, da jeg ikke kunne finde en mailadresse til dig :-)
    Læs om awarden på min blog - og jeg håber at du har lyst til at lege med.

    Blog og indlægget: http://rix-strixerier.blogspot.com/2011/07/blog-award.html

    kh Rikke

    SvarSlet