mandag den 21. juni 2010

Historien om min mors fødselsdagsgave

Tænkte at dette skulle handle om min fuglejakke. Jeg havde længe gået og tænkt på hvad min kære mor skulle have til sin runde fødselsdag. Det skulle være noget særligt, for hun er der altid til at hjælpe, men samtidig havde jeg ikke en millionmillard til en gave. Så faldt jeg tilfældigt over Christel Seyfarth en sen aftentime på DK4. Wow, tænke jeg. Her var det jo. Det var strikkens Rolls Royce. Ind at checke nettet. Det så jo spændende ud. Sjalerne er fantastiske, men hverken min mor eller jeg selv er de store sjalbærere, så valget faldt på fuglejakken. Den kunne nok fint bæres af en rimeligt ungdommelig 70-årig. Først måtte jeg dog lige spare sammen, for det er trods alt ikke billigt at købe sådan et kit. Jeg forestillede mig, at det ville tage mig en krig at strikke den, fordi jeg var nødt til at have øjnene på det. Normalt strikker jeg foran fjerneren uden at se på det. Mit kit ankom i begyndelsen af maj. Skønt, så var det bare at komme igang. Det var lige så svært i begyndelsen, som jeg havde regnet med. Der skulle tælles og tælles. Jeg endte med at pille op tre gange, inden det gled. Så kom jeg endelig på rette vej og nu finder jeg fejl lige med det samme og retter dem uden at skulle pille flere rækker (hvad der er ret surt, når man har 364 masker på pinden). Det at jeg skulle skifte farve hver 1-3 pinde gjorde det spændende. Gad vide hvordan det så ville se ud? Pludselig begyndte det at gå stærkt. Jeg blev fortrolig med mønstret og laver stort set ikke fejl. Nu er der kun gået 2 måneder og jeg skal snart tage ind til ærmer. Det bliver spændende for jeg kan ikke helt se det hele for mig når jeg læser opskriften. Det bliver forhåbentligt lettere når jeg sidder med det i hånden, men det vil tiden vise. Mere herom senere.

1 kommentar:

  1. Fin blog - kan vi ikke få lov at se nogle billeder af dine projekter, særdeles Fuglejakken??!

    SvarSlet