Februar!

Februar kom og gik, og jeg har strikket, som om der var noget jeg skulle nå. Det kan muligvis have været et grimt tilfælde af startitis kombineret med tyskerfårets trang til at gøre tingene færdige. Og så det faktum at jeg havde tilmeldt et par projekter til et par KAL´s.
5 projekter fik jeg færdig i Februar og så er der lidt småtteri, som et pandebånd til Mille, som jeg altså ikke gider vise frem.
Det første, og største er Nuvem af Martina Behm.

Jeg havde egentligt et helt andet sjal i tankerne til dette garn, men da jeg fik opskriften i hus, viste det sig at der skulle bruges et tykkere garn. Så købte jeg et nøgle mere og tænkte at det skulle strikkes dobbelt. Så fik det lov til at ligge lidt og modne. Garnet er Scrumtious Lace fra Fyberspates i farven Cherry.

Der er 2 kilometer i de 200 g jeg havde købt. Totalt inspireret af MustStashPodcast, som sidste år begik et Nuvem af hjemmespundet garn, faldt valget på det. Det gik noget hurtigere end jeg havde troet. Fjernsynsstrik passer mig godt. Jeg valgte at melde det til denne KAL. 

Sjalet strikkes fra midten og så strikker man rundt og rundt, mens man tager ud seks steder. Til sidst har man maaaange masker på pinden. Så mange at de sad tæt på en 120 cm lang pind. Det kunne sikkert have været blæret, men jeg gad altså ikke tælle dem. Da jeg havde 40 g tilbage, tog jeg ud til det dobbelte. 10 omgange senere kunne det hele lukkes af. Det tog kun to dage (jeg brugte 4 på at tage ud). 

Det blev til nok et sjal. Også dette kom med i en KAL. Nemlig Pinneguris regnbuefebruar. Det var slet ikke min mening, at det skulle strikkes så hurtigt, men det tog ikke engang 2 uger. Garnet, et regnbue Kauni, havde jeg købt sidste år på Strikkefestivalen på Fanø. 

Det blev Martina Behm igen. Denne gang Hitchhiker. Ikke særligt originalt. Gud og hver mand har  vist strikket det sjal, men det er med god grund. Det er en dejlig opskrift og et dejligt sjal. Det er ikke mit sidste af den model.

Bemærk min gine. Den kan kun stå hvis den læner sig op ad væggen. Alt mit spinde og strikke udstyr lever et hårdt liv. Min rok fik knækket trampen, som tidligere beskrevet, og jeg måtte lime mit knækkede haspetræ i juleferien. Jeg fandt aldrig ud hvem der havde knækket det. 

Liggende flat, ser sjalet således ud:

Min mor har fødselsdag i Februar og hun får som regel noget strikket. Hun havde udtrykt et ønske om puder. Dem, jeg syede til hende for flere år siden, var blevet noget trætte. Det skulle være noget med trekanter. Vi fik aldrig helt snakket farver, så jeg valgte dem der var i puderne, jeg syede. 

Denne er kun den første af tre. De skal heldigvis ikke være ens. Den næste må gerne have nogle ugler. Jeg har bestemt hvad det bliver, men det må følge senere. Puderne er strikket i Karisma fra Drops. Det er en anelse tykt til min smag, men de skulle jo gerne kunne holde til noget. Hun blev heldigvis glad for mit farvevalg.

Jeg har bestilt mærker til at sætte i mit strikketøj. Jeg har længe tænkt, at jeg ville have sådan nogle. Man designer selv, af nogle muligheder firmaet har og jeg bestemte mig for "håndstrikket by Mosdal". 

Så har jeg ikke lovet mere end jeg kan holde:-) 

Der er to færdige projekter mere, men de må komme i næste afsnit, for ellers bliver det her alt for langt.

God weekend!!