Fair-isle!

Nok engang gik der tusind år, inden jeg tog mig sammen til at lave et indlæg. For ikke at skulle skrive en afhandling, bliver dette om hvad der er på pindene lige nu.
Jeg har lutter fler-farvet strik på pindene. Ikke engang en lille ensfarvet sok.

First up er mit slumretæppe. Der mangler kun 4 rækker ugler og det glider så godt. Der bliver strikket en række om ugen, så det bliver vel færdig om en måneds tid. Det har været en fornøjelse at strikke og jeg glæder mig til at det bliver færdigt. Der kan nemlig blive ret koldt i min stue om vinteren. Jeg tænker at jeg kommer til at bo i det. Jeg kan selvfølgelig også gå ned til formanden i min andelsboligforening og brokke mig over at der ikke kommer mere varme ud af mine radiatorer. Jeg betaler jo for det.
Det er et gammelt billede af tæppet. Det er næsten dobbelt så langt nu.

Det næste er noget jeg har gået rundt med i hovedet, i rigtig lang tid. Et sjal a la Seifarth.
Jeg vil så gerne strikke hendes Flora-sjal, men jeg har også hørt så mange brokke sig over hendes mønstre, som ikke er særligt udførligt skrevet, selv om de koster en herregård. Jeg har jo strikket fuglejakken, så jeg ved det jo godt. Det er mest det med at få kanten pæn og mønstret strikket ind i helheden, der har naget i mit hoved. Der var under ingen omstændigheder penge til et Seifarth-kit, for jeg sparer sammen til konfirmation. 
Jeg finder på noget selv, tænkte jeg. Det er der så mange der har gjort. Nogen er jo nærmest geniale, som Annes Indfald. Hun opererer med excel-ark og det ser spændende ud, men er over mine evner at finde ud af selv. Det må blive engang i fremtiden. Jeg klarer mig med papir og saks og lim:)
Jeg endte hos en, der nok må siges at have titlen yndlingsdesigner, for mig. Ann Myhre aka Pinneguri (ansvarlig for uglerne længere oppe på siden, også), har for længe siden lavet et sjal hun kalder Tidsel. Det var gratis og kønt, så det nappede jeg. Jeg har valgt 3 grønne farver til baggrund og 3 lilla til mønster, hvor det fortrinsvis er de to der bliver brugt. Det er ikke akkurat et enkelt mønster og jeg var noget i tvivl i begyndelsen. Men jeg ved jo også at man tit bare skal blive ved, så kommer det. Det har det også gjort. Jeg har 3 mønsterrapporter nu og det går rigtigt godt, synes jeg.
Her er hvad det er blevet til indtil videre.

Der var en del tegne og regne for at placere mønstret, hvor jeg ville havde det, men det gik.

Jeg bliver glad for det sjal. Tror jeg. Om et par år..

Det sidste jeg har kastet mig ud i er en lille mysterie-KAL. Torirot har lavet mønstret. Jeg har så ikke fået strikket clue 2 endnu, selv om det udkom i går morges. Jeg printer det ud i morgen, når jeg er tilbage på arbejde. Her er der ikke en printer der virker og jeg hader at strikke fra en skærm.

Jeg er fornøjet med dem så langt og kan jo også se på det andre har strikket, at de bliver fine. Om de skal være til mig selv eller om de bliver en gave, ved jeg ikke endnu. Jeg har aldrig været med til en mysterie-KAL før. Indtil videre synes jeg det er ganske sjovt og det er jo et overskueligt projekt. 

Jeg håber alle har en dejlig weekend. Her i landet skal det vist til at være efterår, hvis man skal tro meteorologerne. Men det skal man heldigvis ikke altid! 

Pinneguri!

Jeg skriver ikke dette indlæg for at udbassonere alle Anns fortræffeligheder. Det kunne jeg selvfølgelig godt, for hun er ret dygtig. Overskriften skyldes der i mod, at alt jeg har på pindene er Pinneguris designs. Hele 3 stykker. Først er pulsvanterne Fru Terje Vigen:

s

Jeg vandt/købte 2 nøgler superwash merino, fra en af damerne her i byen, der farvede selv. Dutte fra Knitters Kitchen. Jeg har fået et lille Camomille sjal og en Sockhead Hat ud af det. Der var 30 gram tilbage, så der var lige til et par af disse. De er strikket fra toppen og ned, for at få det hele brugt. Det er tredie gang, jeg laver disse, så man kunne nok mene, at jeg kunne vove mig ud i en anden blomst eller mønster, bare for variationens skyld. Det har jeg ikke valgt, for jeg synes at denne er ganske fin. Desuden er jeg ikke et kreativt menneske, med hovedet fuldt af ideer, der bare må strikkes. Jeg er til gengæld en habil håndværker.

Det andet projekt er Slumretæppet Unni. Det kan komme til at tage en rum tid, selv om det er gået overraskende hurtigt, indtil nu.

 o

Jeg strikker normalt ikke i blå farver, men når det ikke er noget jeg skal have på, er det jo fint at bevæge sig ud af komfortzonen.
Jeg er overhovedet ikke tilfreds med den nederste række ugler. De er blevet til en række blege spøgelser.
Jeg spekulerer derfor og modtager gerne indspark på denne. Skal jeg udelade denne række og blot strikke med de fem farver. Jeg ville så slutte med en række spøgelser, for symetriens skyld eller skal den med og så kan jeg håbe at øjet kan se dem, når de er ovenover og nedenunder. Bum Bum...


Det sidste projekt er Hverdagsjakka.

Den bliver ganske tynd og sommeragtig og jeg glæder mig til at bruge den.
Det er anden gang, jeg strikker denne. Den første blev ikke så farvevellykket, som jeg ønskede.
I den opskrift jeg har, skriver Ann blot at man skal øge, når man former halsen foran. Sidste gang tog jeg ud mellem de masker der var (hvad der også var meningen, har jeg siden læst). Jeg fandt dog, at det blev noget stramt, så denne gang har jeg blot slået maskerne op for enden.

Det kan så være at det bliver alt for løst, men det vil tiden vise. Indtil videre er jeg tilfreds og glad!

Februar! Del 2

Men jeg rider på bølgen, må jeg lige blive færdig.
Jeg har en kollega, der har et issue med sit hår. Hun magter ikke at det krøller og er derfor ikke gode venner med fugtigt vejr. Det skal lige siges, at det klæder hende enormt godt, når det krøller, men det er hun altså ikke enig i. Der kommer derfor en stor hue ud over det, når vejret er fugtigt. Denne hue var ved at være noget slidt og til sidst tabte hun den et sted. Vi havde snakket om at jeg skulle strikke hende en ny og nu hastede det pludselig. Hun drog derfor op til vores fælles garnpusher og fik fat i et mønster og garn.
Jeg tror aldrig jeg har lavet en hue så hurtigt. Den tog bare en film fra Netflix at strikke. Garnet er Naturuld fra Hjertegarn i en turkis/petrol farve her modelleret af Mille, en sen aften

Huen fik også et af mine mærker. 

Der skulle laves en three-needle bind-off, men jeg valgte at lukke med maskesting. Den var så hurtig at strikke at jeg lavede en i grøn, dagen efter, til min store søn. Der er en kollega til der ønsker sig en og den laver jeg nok også, selv om jeg ikke er så meget for at blive spurgt. Men det her er så nemt, så det går.

Det sidste er bare et par sokker, og her håber jeg at folk ikke bliver blændet, af den meget hvide farve mine ben har, på denne årstid:)

 

De er strikket i noget Schoppelwolle, jeg fik i fødselsdagsgave.  Måske farven hedder Tivoli eller noget. Det stod hurtigt klart at det i hvert i fald ikke var muligt at få to ens. De er bare enkle 2x2 rib, en eftertanke hæl og min skæve tå.

Det var de færdige projekter for Februar og nu må jeg sætte farten lidt ned, og i stedet begive mig hen i motionscentret nogle gange om ugen. Jeg har nemlig sat mig selv på kur. Urimeligt fed, er jeg blevet, af at sidde med strikketøjet i sofaen, hele vinteren.

Go´Søndag!

Februar!

Februar kom og gik, og jeg har strikket, som om der var noget jeg skulle nå. Det kan muligvis have været et grimt tilfælde af startitis kombineret med tyskerfårets trang til at gøre tingene færdige. Og så det faktum at jeg havde tilmeldt et par projekter til et par KAL´s.
5 projekter fik jeg færdig i Februar og så er der lidt småtteri, som et pandebånd til Mille, som jeg altså ikke gider vise frem.
Det første, og største er Nuvem af Martina Behm.

Jeg havde egentligt et helt andet sjal i tankerne til dette garn, men da jeg fik opskriften i hus, viste det sig at der skulle bruges et tykkere garn. Så købte jeg et nøgle mere og tænkte at det skulle strikkes dobbelt. Så fik det lov til at ligge lidt og modne. Garnet er Scrumtious Lace fra Fyberspates i farven Cherry.

Der er 2 kilometer i de 200 g jeg havde købt. Totalt inspireret af MustStashPodcast, som sidste år begik et Nuvem af hjemmespundet garn, faldt valget på det. Det gik noget hurtigere end jeg havde troet. Fjernsynsstrik passer mig godt. Jeg valgte at melde det til denne KAL. 

Sjalet strikkes fra midten og så strikker man rundt og rundt, mens man tager ud seks steder. Til sidst har man maaaange masker på pinden. Så mange at de sad tæt på en 120 cm lang pind. Det kunne sikkert have været blæret, men jeg gad altså ikke tælle dem. Da jeg havde 40 g tilbage, tog jeg ud til det dobbelte. 10 omgange senere kunne det hele lukkes af. Det tog kun to dage (jeg brugte 4 på at tage ud). 

Det blev til nok et sjal. Også dette kom med i en KAL. Nemlig Pinneguris regnbuefebruar. Det var slet ikke min mening, at det skulle strikkes så hurtigt, men det tog ikke engang 2 uger. Garnet, et regnbue Kauni, havde jeg købt sidste år på Strikkefestivalen på Fanø. 

Det blev Martina Behm igen. Denne gang Hitchhiker. Ikke særligt originalt. Gud og hver mand har  vist strikket det sjal, men det er med god grund. Det er en dejlig opskrift og et dejligt sjal. Det er ikke mit sidste af den model.

Bemærk min gine. Den kan kun stå hvis den læner sig op ad væggen. Alt mit spinde og strikke udstyr lever et hårdt liv. Min rok fik knækket trampen, som tidligere beskrevet, og jeg måtte lime mit knækkede haspetræ i juleferien. Jeg fandt aldrig ud hvem der havde knækket det. 

Liggende flat, ser sjalet således ud:

Min mor har fødselsdag i Februar og hun får som regel noget strikket. Hun havde udtrykt et ønske om puder. Dem, jeg syede til hende for flere år siden, var blevet noget trætte. Det skulle være noget med trekanter. Vi fik aldrig helt snakket farver, så jeg valgte dem der var i puderne, jeg syede. 

Denne er kun den første af tre. De skal heldigvis ikke være ens. Den næste må gerne have nogle ugler. Jeg har bestemt hvad det bliver, men det må følge senere. Puderne er strikket i Karisma fra Drops. Det er en anelse tykt til min smag, men de skulle jo gerne kunne holde til noget. Hun blev heldigvis glad for mit farvevalg.

Jeg har bestilt mærker til at sætte i mit strikketøj. Jeg har længe tænkt, at jeg ville have sådan nogle. Man designer selv, af nogle muligheder firmaet har og jeg bestemte mig for "håndstrikket by Mosdal". 

Så har jeg ikke lovet mere end jeg kan holde:-) 

Der er to færdige projekter mere, men de må komme i næste afsnit, for ellers bliver det her alt for langt.

God weekend!!

Guld på rokken!

Efter en mega pause, må det være tid til et nyt indlæg. Det er ikke fordi der ikke er kommet noget af pindene i den mellemlæggende periode, men pc-problemer har betydet at jeg ikke kunne få mine billeder ind på computeren, og derfor heller ikke ud på bloggen. Når jeg siger pc-problemer, mener jeg at det er mig, der er for dum. Problemet kunne nemlig løses på et halvt minut, da jeg satte min store søn på sagen.

Dette indlæg bliver kun om rokken. Resten må følge i senere indlæg.
Jeg er endelig blevet rigtig gode venner med min rok. Drillet har den, ellers. Jeg købte den jo uden manual eller noget som helst. Det har været svært at indstille den, så den ikke rev fibrene ud af hånden på mig. Jeg har skiftet snoren på den et par gange, til en løsere, men helt godt blev det ikke. Det var igen, førnævnte eksmand, der gjorde opmærksom på, at man da vist kunne dreje på et håndtag (som idioten her troede var til at løfte i). Siden da har den kørt som en drøm.
I efteråret blev det til dette:

Som blev til dette:

Min mor fik det i julegave. Mønstret hedder Gaenor. Det minder rigtig meget om Pimpeliese, men har flere detaljer og er derfor sjovere at strikke. Det blev heldigvis godt modtaget.

Indtil videre har jeg ikke fået sat mig ind i alle de forskellige spindemetoder der er. Det er i det store og hele det samme, jeg gør hver gang. Til gengæld er jeg nu i stand til at lave et forholdsvist jævnt to-trådet garn.       Jeg har købt 100g her og 100g der, men aldrig en større portion. Det gjorde jeg så til Fåreavlernes julemarked.

Superwashbehandlet merino. Man kan mene meget om superwash, men damen lovede mig at det ville spinde sig selv, og det gør det også.

Færdigt garn på spolen. Dette er delt ned gennem midten, i håb om at farverne ikke bliver for blandede. En anden metode til at undgå det, er at kæde tvinde eller navaho tvinde. Det giver et tre-trådet garn og det ville jeg ikke have. Så tyndt spinder jeg ikke.

Her er det første nøgle. Der er til to mere. Jeg har 400 g i alt, så der skulle være til et eller andet. Hvad det skal være, har jeg ikke helt bestemt endnu. Farven er blevet lidt mere brændt orange, end jeg havde forestillet mig. Fibrene lignede nemlig solskin da jeg købte dem.

Nyt navn på bloggen

Fru Larsen har ikke været Fru Larsen i en del tid nu. Jeg fandt at det var på tide at aflive hende. Det nye navn kan synes mærkeligt. Der gik får i snakken, til en kælderstrik, for nogen måneder siden. En eller anden (ikke mig), udnævnte en af vores moderatorer i CPH-knitters, til førerfår. Det passede ikke lige damen, så hun delte et par titler ud, sådan i al venskabelighed. Jeg blev til tyskerfåret, fordi jeg altid laver mine ting færdige. Tysk grundighed og sådan. Jeg besluttede mig for at tage det til mig. Ikke noget med en kurv fuld af næsten-færdige projekter her hos mig. 
Og nu til det egentligt handler om: Strik!
Jeg har strikket rigtig mange sokker. Jeg talte lige sammen i skabet. Der er, i hvert i fald 13-14 par, sådan af nyere dato. Jeg har derfor truffet en beslutning. De skal bruges. Jeg vil kun have hjemmestrikkede sokker på hele vinteren.
Her er et lille udvalg af dem, der er blevet til her i sommer:

Der er næsten to par til der er færdige, men de er ikke fotograferede endnu.


Jeg er også blevet færdig med Redy.

Jeg bliver glad for den trøje. Den endte med at ligge lidt for længe, til min smag. Normalt har jeg ikke noget i mod ærmer. De er lidt kedelige, men som regel glimrende tv-strik. Jeg er dog ikke så syg med dem, i trøjer der er strikket oppefra og ned. Det er egentligt mest fordi man sidder med en stor klump i skødet. Så vil jeg lige så gerne sy ærmer og anden montering.


Med min gamle rok, går det også ganske godt. I virkeligheden er det jo frygteligt. Jeg burde jo sidde nede i motionscentret, i stedet for at sidde ved rokken. 
Der bliver mere end 400 meter ud af 100 g nu. Det er også rimeligt jævnt.
De sidste 100 g af mit øve-BFL blev til dette:

Det ved jeg ikke, hvad jeg vil bruge til, endnu. Noget stribet, sammen med noget andet, eller et lille sjal. 
Så var det tid at gå til farverne. Jeg fandt noget på nettet. Farver er, som bekendt, ikke til at vurdere på en skærm. Jeg fandt noget merino i en farve, der hed vinterhimmel. Det viste sig at være, meget blåt. Jeg vil tro at sommerhimmel-ved-middelhavet-med-en-lille-tordensky, vil være lige så passende.

Jeg valgte at spinde det, på måde, så farverne blev blandede. Først delte jeg fletningen i to og spandt den ene halvdel. Den anden halvdel blev delt i tre og spundet efter hinanden. Jeg har stadig så meget at lære og kender ikke termerne endnu, men jeg tror at det hedder fraktalspinding.
Der kom i hvert i fald dette ud af det:

 Jeg fik vist sjusket, da jeg tvandt det. Det er blevet ret løst. Jeg er gået i gang med at strikke det op i et lille sjal. Det splitter lidt, men ikke noget jeg ikke kan leve med. Jeg kan, til gengæld, ikke leve med farven. Bevares, den er flot, men den klæder mig slet slet ikke. Jeg har dog en veninde, der kan bruge klare blå farver. Hun må få det i gave, en dag hun fortjener det, eller bare trænger.

Det næste, der går på rokken, er dette:

Det skal også blive til et lille sjal. Her vil jeg ikke blande farverne. Det bliver delt i to, langs midten og spundet. Jeg tænker, at det skal være min mors julegave. Det tager mig ca. 14 dage at spinde 100 g. Hvis jeg skal passe mit motionscenter, også, kommer det måske til at tage en måned. Det burde stadig levne rigelig tid til et lille 100 g´s sjal.

Rigtig god weekend!

Min nye tidsrøver!

Jeg følger et par video podcasts. Det har jeg muligvis nævnt ved en tidligere lejlighed. Ulden Farmor og Linses podcast. Disse to damer spinder en hel del. Efter at have set på det et stykke tid, fik jeg lyst selv. Jeg har godt nok længe sagt at hvis, og når, jeg havde mere tid, ville jeg begynde at sy noget mere igen. Det var noget jeg gjorde meget for tyve år siden, men som har været for besværligt at finde frem til, mens ungerne har været små.

En ny rok koster i om egnen af 2-3000 kr. Det var lidt meget at investere, i noget jeg ikke vidste om jeg kunne lide, så jeg begyndte med at lede i Den Blå Avis. Det gav ikke rigtigt noget, men så var der sørme en der solgte en rok på Ravelry, og hun boede i Allerød. Det blev bedre endnu, for hun havde sat prisen ned til 250 kr. Jeg lånte min mors bil og drog til Allerød og kom hjem med denne:

En god strikkeveninde, Maloni, var så god at forære mig 100 g grå merino til at begynde med. Jeg checkede et par videoer på YouTube og gik i gang. Det tager lidt tid at få i fingrene, men efter et stykke tid, blev det mere jævnt.

Dette er den aller første tot.

Her er så de første 100 gram, spundet og tvundet. Hmm, tænkte jeg. Skulle man mon oprette en ny gruppe på Ravelry: "Danske Rebslagere".   Jeg er nok ikke den første nybegynder, der sidder med den tanke.
Jeg bestilte 300 g BFL fra Ægbækgård.
Allerede næste portion blev tyndere og lidt mere jævn.

Det er ret sjovt, og resultaterne bliver bedre, hver gang jeg sætter mig til rokken. Det er også ret dragende. Bare lige en tot mere. Og så er jeg ikke engang gået i gang med farverne endnu.

Sådan en rok er ret interessant for børn, tilsyneladende. I hvert i fald, skal de alle tre lige hen og pille lidt, hele tiden. Min store dreng nærmer sig 18, og er som, vel de fleste i hans alder, interesseret i biler og det kørekort, der venter.
Han fandt ud af at hvis han trådte rokken på en bestemt måde, lød den som en bil der ikke var kommet ordentligt i gear. Det kan sådan en, så ikke tåle.

Det var så et af de tidspunkter, hvor jeg satte pris på at jeg havde navigeret så forsigtigt gennem min skilsmisse, at jeg ikke havde gjort mig uvenner, med min håndværker eksmand. Han gad godt komme og lime den for mig. Det kunne jeg selvfølgelig nok godt have ordnet selv, men jeg vidste at han havde det rigtige lim. Herefter en rokken forbudt at pille ved og køre bil med.

Det skal også tvindes, garnet, hvis det skal bruges til noget. Jeg er ikke begyndt at samle alt det rigtige udstyr, endnu. Jeg har derfor lavet min egen Lazy Kate (tror jeg, den hedder).

Det fungerer fint.

Ægbækgård havde sendt en tot (14 g) med af noget andet uld. Jeg ved ikke hvad det var, bare at det var anderledes end det hvide.

Der var lige til noget med lidt kontrast.

Det hvide bundt er det andet, jeg spandt af de 300 g, jeg købte. Det første er noget tykkere.
Jeg var, for lang tid siden, kommet til at oprette to projekter (på Ravelry) af  pulsvanterne Fru Terje Vigen af Ann Myhre. Det har stået og været tomt, for jeg vidste ikke hvordan man slettede det igen. Det slog mig pludselig, at det var nu der skulle fyldes noget i.
Så her mit første projekt, der er lavet helt fra bunden.

 Jeg venter stadig på, at den der har Frederiksberg Biblioteks spindebog, afleverer, så jeg kan komme igang med at læse. Der er så meget at lære og det er så sjovt, så jeg kan kun anbefale det. Prøv det!!