lørdag den 23. april 2011

Så kom jeg lidt til bunds.

Fanakoften er blevet færdig og jeg er godt tilfreds. Det er min yngste søn, Carl, der er model. Han fandt at det var hans tur, til at få sit billede på nettet.Den var dejlig ligeud af landevejen, men den åd godt nok noget garn. Jeg måtte i Sommerfuglen hele to gange for at købe ekstra. Sådan noget er jo farligt. Garn man ikke havde råd til, sniger sig med hjem. Mit udgangspunkt var at ser skulle bånd på. Jeg tvang et veninde ind til byen i regnvejr, for at vælge bånd. Vi var i Handler. Der skulle de jo gerne have alting, inden for sådan noget. Det står heldigvis ordnet efter farver, så man skal kun lede i et lille afsnit. Det der passede bedst i den grønne og hvide farve, havde en dum lyserød blomst. Efter megen frem og tilbage, valgte jeg et ensfarvet bånd. Som man kan se, så blev det helt fravalgt. Jeg syntes selv at det var lykkedes mig, at samle maskerne op ad siden, på en måde, der ser ordentlig ud. Trøjen er blevet en smule stor. Til en anden gang, vil jeg nok lave den i en str. small.

Topstykket til Mille er også blevet færdig. Den var faktisk rigtig hurtig. 
Jeg er ikke helt tilfreds med den. Garnet er meget glat og svært at få jævnt. Det er ikke så smart, i så enkel en bluse som denne. Det ses vældigt tydeligt. Igen er det min søn der model, og da han er 4 år ældre end min datter, kan man nok regne ud, at den blev meget for stor til hende. Den er lavet i en str. 10 og kommer til at opholde sig i skabet i en tid. Den første gang hun havde den på i skole, hang den nede omkring albuerne, da jeg hentede hende. Børn gror heldigvis.
Så sneg der sig lige et par sokker ind. Jeg fik et nøgle Zauberball fra Schoppelwollle forærende. Det var utroligt lækkert og jeg kunne ikke nære mig for at gå igang. Den første sok blev vældig fin, synes jeg selv. Det er den der er lys på skaftet og på foden. Så begyndte det at blive mærkeligt. Den sok der sidder på nåle er nummer to. Jeg stoppede, fordi jeg kunne se at stort set hele sokken, ville blive ensfarvet blå. Var det mon meningen, undrede jeg og startede forfra på nummer tre. Det så bedre ud. Indtil jeg nåede ned over hælen. Så var det igen helt mørkt resten af vejen.
Det generer mig ikke at de er forskellige, men at der så lidt system i indfarvningen, det irriterer mig. Særligt når nu garnet er så lækkert at røre ved og have på. De er allerede sendt til vask første gang, på trods af at det nærmest har været tropisk her i påsken.
God påske:-)

7 kommentarer:

  1. Fantastisk flot gense du har lavet! Og meget forfriskende smuk i den grønne farve :-)

    SvarSlet
  2. Lækker trøje, den er bare så fin.

    SvarSlet
  3. Tusind tak skal I have, begge to.

    SvarSlet
  4. Yes Dorte. Den er jo bare så flot - og så sjovt med den grønne farve!! Rigtig forår - regner med at der er varmt og godt i Danmark som her!! Fortsat god strikkepåske!!!!

    SvarSlet
  5. Tusind tak skal du have Lone! Varmt og godt? Det har nærmest været tropisk. Det er jo lige før man har måttet finde de små strikketøjer frem. Nyd den sidste dag af påsken:-)

    SvarSlet
  6. Jeg har selv strikket sokker i det samme Zauerball kjøpt hos Sommerfuglen. Jeg undret meg litt over de lange fargeskift, men sokkene ble fine til slutt. Du kan jo ta en kikk her:

    http://hummknitting.blogspot.com/2011/02/sokkar-til-far-monkey.html

    SvarSlet
  7. Jeg har lige checket dine sokker. De ser godt ud. Du har nok været lidt mere heldig med nøglet. Der er i det mindste ca. lige meget lyst og mørket på hver sok. Der er jo heldigvis masser af andet strømpegarn derude:-)

    SvarSlet